De første spillemaskiner opstod i slutningen af 1800-tallet, længe før kasinoer og moderne underholdning. De stod i barer, små butikker og saloner, hvor kunder kunne indsætte en mønt og prøve lykken.
Alt var mekanisk. Tandhjul, fjedre, aksler og snedige konstruktioner gjorde det muligt for maskinen selv at afgøre udfaldet og udbetale gevinster. På trods af den enkle idé lagde disse tidlige konstruktioner grundstenen til en hel industri.
Omkring 1895 byggede mekanikeren Charles Fey den spillemaskine, som regnes for den første moderne model.
Det fascinerende er, at den ikke blev bygget på en fabrik med avanceret udstyr. Fey samlede den af mekaniske dele, han allerede havde til rådighed – blandt andet tandhjul og fjedre fra et gammelt køkkenur. Urets præcise mekanik var perfekt til at styre rotationen af hjulene og stopmekanismerne. Ud af disse simple dele skabte han en maskine med tre hjul, dekoreret med symboler som hestesko, kortfarver og en klokke. Når man trak i armen på siden, snurrede hjulene, og landede de i den rigtige kombination, faldt mønterne automatisk ud.
Denne konstruktion var banebrydende, fordi maskinen selv kunne håndtere hele spillet. Ingen personale, ingen manuel udbetaling – kun ren mekanik. Det var her betegnelsen enarmet tyveknægt opstod. Armen i siden gav navnet, og “tyveknægt” kom af, at maskinen altid var konstrueret til at have en fordel over spilleren. Alligevel var spændingen så stor, at folk blev ved med at spille.
Populariteten voksede hurtigt, og flere producenter begyndte at fremstille spilleautomater i større skala. En af de vigtigste var Mills Novelty Company, som gjorde maskinerne både smukkere og mere driftssikre.
De byggede dem i tunge støbejernsrammer og dekorerede dem med farver, mønstre og figurer. Men endnu vigtigere var deres mekaniske løsninger. Mills udviklede et udbetalings- og stop-system, der viste sig at være så pålideligt og gennemtænkt, at det i praksis blev standarden i branchen.
Faktisk blev Mills-mekanikken – med mindre forbedringer – brugt af stort set alle producenter helt frem til 1960’erne. Uanset om en spilleautomat kom fra USA eller Europa, var grundprincipperne ofte direkte inspireret af Mills’ konstruktioner.
Mange af de enarmede tyveknægte, der eksisterer i dag, bygger derfor på det samme mekaniske fundament, som blev udviklet allerede i begyndelsen af 1900-tallet.
En af de mest ikoniske detaljer ved den klassiske enarmet tyveknægt er frugtsymbolerne. De opstod ikke tilfældigt, men som en kreativ løsning på nye spillelove i begyndelsen af 1900-tallet.
Flere steder blev pengegevinster forbudt. For at omgå reglerne begyndte producenterne at bygge spilleautomater, der i stedet udbetalte tyggegummi eller små præmier. Smagene på tyggegummiet blev symbolerne på hjulene. Kirsebær stod for kirsebærsmag, citron for citronsmag, appelsin for appelsinsmag og vindruer for druesmag.
Når man vandt, fik man ganske enkelt den tilsvarende smag. Selv da pengegevinster senere vendte tilbage, beholdt man frugtsymbolerne, fordi de allerede var blevet en fast del af spillemaskinens udtryk. Derfor ser man dem stadig i dag.
I begyndelsen var gevinsterne relativt små og faste. Men konkurrencen mellem producenterne voksede, og man søgte hele tiden at gøre spilleautomaten mere spændende.
Det var her idéen om jackpotten opstod. I stedet for blot at udbetale en fast præmie begyndte man at konstruere mekanismer, hvor en helt særlig og sjælden kombination udløste en langt større gevinst. Det krævede mere avancerede systemer, der kunne opbevare mange mønter og udløse dem på én gang.
Jackpotten ændrede spiloplevelsen fuldstændigt. Pludselig spillede man ikke kun for en lille gevinst, men for drømmen om den store. Lyden af mange mønter, der væltede ud af spillemaskinen, tiltrak opmærksomhed og skabte spænding blandt alle i rummet.
Det var mekanisk ingeniørkunst kombineret med menneskelig psykologi.
De tidlige spillemaskiner er stadig fascinerende, fordi alt foregår fysisk. Stopmekanismer, udbetalingssystemer og tilfældighed er skabt med metaldele, der arbejder perfekt sammen. Man kan åbne en enarmet tyveknægt og se præcis, hvordan hvert spil fungerer. Ingen elektronik. Kun tandhjul, fjedre og præcision. Det er netop derfor, de gamle spilleautomater stadig tiltrækker samlere og restauratører. Hver maskine er et lille mekanisk kunstværk.
Fra simple bar-maskiner udviklede de sig til mere avancerede mekaniske konstruktioner, senere til elektromekaniske modeller og til sidst til digitale spilleautomater. Men grundideen er den samme den dag i dag: hjul, symboler og spændingen ved næste træk i armen.
Det hele begyndte med en simpel spillemaskine – bygget af reservedele fra blandt andet et køkkenur – og en genial idé i slutningen af 1800-tallet.