Denne originale Mills Vest Pocket enarmede tyveknægt er et helt særligt stykke spillehistorie. Den blev produceret mellem 1938 og 1950 og er kendt som verdens mindste mekaniske enarmede tyveknægt. Det kompakte format var ikke tilfældigt – maskinen var designet, så den nemt kunne stå diskret på en bardisk og hurtigt sættes væk under baren, hvis myndighederne skulle kigge forbi. Det giver den en ekstra historisk charme og fortæller noget om den tid, den blev skabt i.
Trods den lille størrelse er det en fuldt mekanisk og solidt bygget maskine med masser af karakter. Den er serviceret og fungerer, som den skal, og den udbetaler korrekt. Der medfølger amerikanske 5-cent mønter, så den er klar til spil med det samme.
Her har du muligheden for at eje et ægte samlerobjekt, som ikke mange har stående. Mills Vest Pocket er eftertragtet blandt samlere netop på grund af sin størrelse, historie og sjældenhed. Det er en maskine, der både kan nydes som funktionel underholdning og som et unikt stykke mekanisk kulturhistorie.





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.