Reparation & Service

Jeg tilbyder reparation, service og nænsom istandsættelse af gamle spilleautomater og enarmede tyveknægte. Mit fokus er på at bevare maskinernes originale mekanik og udtryk, samtidig med at de igen kommer til at fungere, som de var tænkt.

Mange ældre maskiner holder op med at virke på grund af slid, snavs eller små justeringer, der med tiden er kommet ud af balance. Ofte kan problemer løses uden større indgreb gennem grundig rengøring, smøring og justering af de mekaniske dele. Hvor det er nødvendigt, udskiftes slidte komponenter med respekt for maskinens oprindelige opbygning.

Jeg arbejder primært med mekaniske maskiner og tidlige elektriske automater og har stor interesse for det håndværk og den teknik, de er bygget med. Uanset om en maskine er gået i stå, ikke tager mønter korrekt, ikke udbetaler som den skal eller blot trænger til en grundig gennemgang, er du velkommen til at tage kontakt.


Yatzymaskiner

Jeg reparerer og servicerer også klassiske de yatzymaskiner. Mange af disse maskiner har stået stille i årevis og kan ofte bringes tilbage til fuld funktion med den rette gennemgang og justering. Jeg har efterhånden fået rigtig mange tilbage i fungerende stand.

Her gælder samme princip som for spilleautomaterne: nænsom behandling, respekt for den originale konstruktion og fokus på driftssikkerhed frem for hurtige løsninger. Målet er altid at få maskinen til at fungere stabilt og korrekt – og samtidig bevare dens historiske karakter.

Hvis du har en yatzymaskine, der ikke fungerer som den skal, eller som trænger til service, er du meget velkommen til at kontakte mig.


Du kan skrive til salg@morskab.dk og gerne sende et par billeder samt en kort beskrivelse af problemet, så jeg hurtigt kan vurdere mulighederne.

Alle henvendelser er uforpligtende.

Scroll to Top